Bliv klogere på din IQ
Hvis du er nysgerrig på din IQ, er der flere måder hvorpå du helt gratis kan komme igang med at undersøge emnet lidt nærmere. Hvis du ønsker at starte lidt blødt og endnu ikke har mod på at gennemføre en IQ-test kan du prøve denne lille (uvidenskabelige) quiz, som kan give dig en hurtig indikation på, om du har en høj intelligens – og hvem ved, måske endda give dig lyst til at prøve kræfter med en IQ-test.
Quiz – Har jeg en høj intelligens?
Du kan få en fornemmelse af din IQ med en af de følgende gratis IQ-test, som ligger frit tilgængeligt på internettet. Du skal være opmærksom på, at testene ikke kan erstatte en anerkendt IQ-test. Men de kan give dig en god indikation af, om det kunne være interessant for dig at bruge penge på at gennemføre en anerkendt IQ-test.



Test din IQ
Ønsker du at gennemføre en anerkendt IQ-test, så er der flere veje, du kan gå. Du kan tilmelde dig en adgangsgivende optagelsesprøve hos Mensa, eller du kan gennemgå en RIAS-test eller en WAIS-test hos en autoriseret psykolog. Du kan også gennemføre en Cattell’s Fluid Intelligence Test (CFT 20-R) hos IQ-Rekruttering.
Cattell’s Fluid Intelligence Test (CFT 20-R) måler den flydende intelligens, altså din evne til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af dine erfaringer.
Opgaverne i testen består af geometriske figurer, som kan genkendes uafhængigt af uddannelsesniveau og sproglig- eller kulturel baggrund.
Testen varer i alt ca. 45 min (inkl. introduktion til testens opgaver). Den gennemføres digitalt via. et tilsendt link. Du kan altså gennemføre testen i fred og ro hjemme hos dig selv på det tidspunkt, der passer dig bedst.
En IQ-test med tilbagemelding og samtale om høj begavelse koster 1.400 kr. inkl. moms. Samtalen varer 45 min.
Der findes også et meget prisvenligt alternativ til dig, der allerede er bekendt med, hvad det vil sige at være højt begavet, og som blot har brug for at modtage resultatet af din IQ-test uden en uddybende samtale – f.eks. fordi du skal bruge denne som dokumentation ved oprettelse i IQ-Rekrutterings kandidatdatabase.
En IQ-test, hvor du modtager dit resultat skriftligt (digital) uden mundtlig tilbagemelding, koster 345 kr. inkl. moms.