At ansætte til diversitet handler ofte om både at tage et socialt ansvar og at styrke sin virksomhed ved at sikre en bredde i medarbejdergruppen, hvad angår parametre som alder, køn, etnicitet, personlighed, baggrund osv.
Mange tror, at når man taler om diversitet og IQ, så handler det om forskellen imellem personer med høj intelligens og resten af befolkningen. Men diversiteten eksisterer i fuld flor også imellem højt begavede personer.
Talenter fra IQ-Rekruttering er meget forskellige. Vi har kandidater i alle aldre, køn og med en bred variation i uddannelsesniveau, social baggrund og geografisk placering. At rekruttere til diversitet står altså på ingen måde i modsætning til at rekruttere stærke kompetencer hos højt begavede kandidater.
Hvis I specifikt ønsker at styrke jeres CSR-målsætninger gennem et samarbejde med IQ-Rekruttering, tilbyder vi også at finde højt begavede kandidater, der på trods af deres høje begavelse ikke er lykkedes med at fået rigtigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kunne f.eks. være kandidater, der er tilknyttet landets jobcentre som langtidsledige.