Vi ved, hvilke stærke kompetencer der knytter sig til din høje IQ. Vi kender også alle de udfordringer, som du kan opleve i en traditionel rekrutteringsproces.
Vores mål er at hjælpe dig til at finde drømmejobbet, at give dig mulighed for at bruge dine helt særlige kompetencer til at gøre en forskel for virksomheder i Danmark.
Er du i målgruppen for IQ-Rekruttering?
IQ-Rekruttering er for dig, der er blandt landets 5% mest intelligente. Det vil sige, dig der har en IQ på 125 eller mere.
I Danmark har ca. 180.000 personer i den erhvervsaktive alder en høj intelligens. Mange er ikke selv bevidste om det eller finder først ud af det i en sen alder. Du kan altså sagtens være højt begavet uden selv at vide det. Højt begavede personer findes indenfor alle fag og bor fordelt over hele landet.
Her kan du finde mere viden om IQ
Kender du denne situation: Du ser et spændende stillingsopslag. Det kribler i fingrene for at komme i gang med at løse de beskrevne opgaver. Du VED, at du har de kompetencer, som virksomheden efterspørger. MEN gang på gang oplever du alligevel, at du har svært ved at komme i betragtning til ønskejobbet.
Hos IQ-Rekruttering kender vi til de udfordringer, som du oplever i en traditionel rekrutteringsproces. Vi ved også, at virksomheder går glip af et kæmpe stort potentiale, fordi de uden at være opmærksomme på det kan komme til at overse de højt begavede kandidater i ansøgerbunken.
Hvis du er højt begavet (IQ 125+) og overvejer, om det er tid til nye udfordringer, eller du er ledig og på udkig efter et job, så er IQ-Rekruttering din oplagte samarbejdspartner.
Bliv registreret hos IQ-Rekruttering
Virksomheder, der samarbejder med IQ-Rekruttering, har kendskab til de stærke faglige og personlige kompetencer, som knytter sig til en høj intelligens. Disse virksomheder ønsker at ansætte en højt begavet person, og de er åbne for en gensidig dialog om, hvad der skal til, for at du vil finde det attraktivt at være ansat i deres virksomhed.
Når man er højt begavet, kan man have mange faglige kompetencer og interesser. Nogle gange er det svært på forhånd at lægge sig fast på præcis hvilken retning, man ønsker at gå i sit næste job. Mange ved det først, når de ser netop det job eller det stillingsopslag, som rammer lige i øjet. Derfor er det vigtigt for IQ-Rekruttering at give dig mulighed for at tilkendegive variationen i dine faglige interesser.
Kandidatdatabase og talentoversigt
IQ-Rekrutterings kandidatdatabase optager alle personer med høj IQ (IQ 125+), uanset uddannelsesbaggrund, tidligere erfaringer og nuværende status på arbejdsmarkedet.
Når du opretter dig i vores kandidatdatabase, tilkendegiver du, at du er interesseret i at modtage oplysninger om relevante jobs. Du får efter din registrering i kandidatdatabasen også, hvis du ønsker det, mulighed for at få din profil vist (i anonymiseret form) i vores talentoversigt her på hjemmesiden.
Det er gratis både at være registreret i IQ-Rekrutterings kandidatdatabase og at få sin profil vist i talentoversigten på hjemmesiden.
Som led i din oprettelse i kandidatdatabasen vil du blive bedt om at uploade dit CV. Hos IQ-Rekruttering er en atypiske karriereveje ingen hindring for at komme i betragtning til et job. Når vi udvælger kandidater, gør vi det ud fra nuancerede og objektive informationer om din motivation, dine kompetencer, dine resultater og din personlighed – også selvom disse ikke måtte skinne så tydeligt igennem i dit CV.
IQ-Rekruttering lover naturligvis fuld fortrolighed og diskretion
Ingen informationer om dig videregives til virksomheder uden dit ønske. Kun IQ-Rekruttering ved, at du har registreret dig som kandidat hos os.
Hvis du ikke allerede har dokumentation på din IQ, kan du købe en IQ-test her.
Det kan du forvente af IQ-Rekruttering
Specialiseret viden
om høj intelligens
IQ-Rekruttering baserer sig på 7-8 års research og specialisering indenfor emnet høj intelligens. Du vil derfor i kontakten med os opleve at kunne trække på en meget stor viden om høj intelligens relateret til (arbejds)livet.
Plads til refleksion og
mulighed for at gå nye veje
Arbejdslivet optager en stor den af vores liv. Derfor skal det selvfølgelig passe til det liv, som du ønsker at leve. Det er sjældent at “one-size-fits-all”, når man har en høj intelligens. Hos IQ-Rekruttering er der plads til at vende sine tanker og vælge nye og måske endda utraditionelle veje.
Ligeværdigt samarbejde
Vi samarbejder om at afdække dine kompetencer og erfaringer, der er relevante for den specifikke stilling. Her er mistro og fordomme erstattet af gensidig tillid og åben dialog. Kontakten med IQ-Rekruttering skal være en positiv oplevelse, ikke opleves som en eksamenssituation.
Det gode match
Det gode match er gensidigt. Det er et match hvor begge parter (både du og virksomheden) oplever, at der er synergi imellem dine kompetencer, erfaringer og din personlighed, samt stillingens indhold og kulturen i virksomheden.
Øje for dine unikke
kompetencer
Hos os er IQ-test ikke blot et af mange redskaber i en rekrutteringsproces. Vi ved, at intelligens er så grundlæggende, at den påvirker alle andre parametre i en rekrutteringssituation. Derfor er dette naturligvis tænkt ind i tilrettelæggelsen af vores rekrutteringsproces.
Opmærksomhed på
at undgå bias
Vi har stor opmærksomhed på at undgå bias og mavefornemmelser i rekrutteringsprocessen. I stedet afdækker vi systematisk objektive og relevante informationer om ansøgeren. En generel opmærksomhed på bias, samt IQ-test og personlighedstest er her vigtige redskaber.
Det siger kandidaterne om IQ-Rekruttering
“Jeg føler, at selv hvis jeg ikke ender med at få jobbet, så har jeg fået meget mere ud af dette rekrutteringsforløb end af noget andet rekrutteringsforløb, jeg tidligere har været en del af.”
“Jeg vil gerne takke dig for den korrespondance, vi har haft, for det fik både sat mine tanker i gang i forhold til retningen på mit arbejdsliv, men også skubbet mig i gang i forhold til aktivt at opsøge de muligheder, der lå foran mig.”
“Jeg oplever, at jeg kan være helt ærligt overfor dig – at vi er på bølgelængde, og at du tror på mig – både på det jeg siger, og det jeg kan.”
“Jeg bliver ofte kontaktet af recruitere, og efter flere dårlige oplevelser har jeg besluttet mig for ikke mere at samarbejde med dem. Men efter vores gode samtale, vil jeg nu alligevel gerne registrere mig i jeres kandidatdatabase”.