
Leder for laboratoriedrift og -udvikling
XR108
- Erfaring:4+ år
- Fagområde:Forskning / Undervisning, Kvalitetssikring / Procesoptimering / Risikohåndtering, Ledelse / Projektledelse / Teamledelse, Pharma / Biologi / Kemi
- Geografi:Østjylland
- Sprog:Dansk, Engelsk
- Lønniveau:55.000 - 60.000 kr./md.
- Stillingstype:Fysisk fremmøde, Hybrid
Leder for laboratoriedrift og -udvikling
XR108
Dette talent er et stærkt match for virksomheder, der ønsker en laboratorieleder med dokumenteret erfaring i at sikre drift, kvalitet og udvikling i regulatorisk kontrollerede miljøer — og som samtidig arbejder nysgerrigt og strategisk med digitalisering og nye teknologier. Hun har de seneste 4+ år haft ledelsesansvar for akkrediterede laboratorier, hvor hun har drevet procesoptimering, effektiv dokumenthåndtering, auditforberedelse og implementering af nye analysemetoder med et klart udviklingsfokus.
Hun har opbygget et laboratorium og et komplet kvalitetssystem fra bunden og opnået myndighedsgodkendelse i forbindelse med etablering af et vævscenter. Derudover har hun haft ansvar for drift og løbende optimering af et akkrediteret laboratorium med 10+ medarbejdere, hvor hun bl.a. har udvidet analysekataloget gennem validering og implementering af spektral billedanalyse.
Med en erhvervs-ph.d. i molekylærbiologi har hun en stærk R&D-forståelse og erfaring med at udvikle og validere metoder i samarbejde med hospitaler, universiteter og myndigheder. Resultaterne er publiceret i internationale, peer-reviewede tidsskrifter og implementeret i klinisk praksis — hvilket understøtter hendes evne til at omsætte ny viden til robuste laboratorieløsninger.
Hun arbejder analytisk, struktureret og løsningsorienteret med standardisering og kvalitetsstyring og har solid erfaring med audit-processer og regulatoriske krav. Samtidig har hun et udpræget udviklingsmindset og ser digitalisering, AI og automatisering som naturlige løftestænger til at styrke kvalitet, pipeline-hastighed og driftssikkerhed.
Laboratorieledelse · Kvalitetssikring · Audit · National/international akkreditering · Procesoptimering · Standardisering · Dokumentstyring · Equipment management · Spektral billedanalyse · Flowcytometri · Molekylærbiologi · laboratorie-opbygning og drift · Regulatorisk compliance · Implementering af nye analysemetoder · Digitalisering af laboratorieprocesser
Kontakt IQ-Rekruttering for flere informationer om dette talent
Uddannelse |
Erfaring |
|
|
Ph.D. Molekylær Biologi
|
4+ års erfaring |

