Der eksisterer mange myter og misforståelser om høj intelligens. I denne artikel vil jeg gøre op med 5 af de mest sejlivede.
MYTE 1: Høj intelligens og sociale kompetencer er hinandens modsætninger
Mange tror, at personer, der er virkeligt gode til noget, er tilsvarende dårlige til noget andet.
Mange tror, at personer, der er knivskarpe intelligensmæssigt, er udfordrede socialt.
Det er ikke rigtigt. Tværtimod er det sådan, at personer med høj intelligens har et særligt godt udgangspunkt for at udvikle meget stærke sociale kompetencer:
- Personer med høj intelligens lærer hurtigt, forstår nuancer og husker informationer. Hvis deres fokus og interesse er rettet mod relationer og sociale interaktioner, bliver de derfor let rigtigt dygtige indenfor dette felt.
- Personer med høj intelligens kan have en særlig evne til følelsesmæssigt og nærmest intuitivt at sætte sig i en andens sted og forstå personens følelser og oplevelser.
- Personer med høj intelligens kan have en særlig evne til at navigere i komplekse sociale situationer, fordi de er gode til at tænke abstrakt og reflektere over deres egen og andres adfærd
- Personer med høj intelligens kan med udgangspunkt i deres evne til at indsamle informationer og opfatte sammenhænge og mønstre have en særlig forståelse for sociale interaktioner og andre personers perspektiver.
Hvorfor opstår myten? Det kan der være flere grunde til:
I mediebilledet præsenteres vi som hovedregel for høj intelligens hos personer, der samtidig med den høje intelligens også har nogle sociale udfordringer knyttet til en diagnose som f.eks. autisme.
Nogle personer med høj intelligens (men slet ikke alle) kan være mere optagede af at lære og udforske specifikke interesser end af at opbygge sociale relationer og forståelse for andre mennesker. Personer med høj intelligens bliver ligesom alle andre mennesker bedst til det, de kaster deres interesse på.
Personer med høj intelligens kan have en tendens til at udfordre status quo, tænke ud af boksen, og komme hurtigt frem til konklusioner. Det betyder, at andre mennesker ikke altid kan følge dem eller forstå deres kommunikation. Det handler mere om manglende opmærksomhed på løbende at tilpasse sin kommunikation til sin målgruppe end om en manglende social intelligens.
MYTE 2: Humanister har ikke en høj intelligens – høj intelligens hører alene til indenfor matematik og naturvidenskab.
Mange tror, at høj intelligens handler om at være god til matematik og naturvidenskab.
Mange tror som konsekvens af dette, at personer, der har deres styrke indenfor de humanistiske fag, ikke har en høj intelligens.
Det er ikke rigtigt. Denne myte er så udbredt og så ødelæggende, at den er skyld i, at mange personer med høj intelligens aldrig selv opdager deres høje intelligens. Intelligens er ikke knyttet til fag. Intelligens er meget mere grundlæggende end det:
”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).
Personer med en høj intelligens findes indenfor alle fag. Lad mig nævne nogle måder, hvorpå en høj intelligens kan komme til udtryk indenfor f.eks. de professioner, som arbejder med mennesker:
Personer med høj intelligens har et stort overblik, de lagre store mængder af information, og de er gode til at genkende mønstre i adfærd. Dette sætter dem i stand til at reagere tidligt på tegn på mistrivsel eller at opdage de tidlige tegn på, at en situation er på vej til at eskalere.
Personer med høj intelligens har en evne til at tænke kritisk, kreativt og til hurtigt at spotte afledte konsekvenser. Det sætter dem i stand til at finde effektive måde at håndtere vanskelige situationer og til at designe løsninger, der passer til den enkelte persons specifikke behov.
Personer med høj intelligens er af natur fleksible og tilpasningsdygtige i interaktioner med andre mennesker. De er født med en evne til at forstå andre mennesker, aflæse signaler og tilpasse deres interaktion til situationen.
Personer med høj intelligens lærer hurtigt, de er åbne for nuancer og for modsatrettede perspektiver. De opsamler gennem livet en stor viden om deres fag, om redskaber og metoder knyttet til deres fag og om emner, der ligger i periferien af deres fag. Dette gør dem i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger, identificere nye løsninger og sætte retningen for udviklingen af den faglige indsats.
Hvorfor opstår myten? Det kan der være flere grunde til. En af grundene, tror jeg, er, at intelligens ikke i sig selv er synlig, den bliver først synlig f.eks. gennem de resultater, en person skaber. Resultater, der skabes indenfor de naturvidenskabelige fag, er ofte mere konkrete, mere objektivt identificerbare og mere direkte overførbare til en persons præstation, end resultater, der skabes indenfor de humanistiske fag. Indenfor de humanistiske fag findes der ofte ikke kun ét facit, resultater kan være under udvikling over længere tid, ligesom resultater kan være sværere at lede tilbage til en specifik situation eller person.
MYTE 3: Personer med høj intelligens er selvglade og tror, at de er bedre end andre.
Mange tror, at personer med høj intelligens oplever sig selv som overlegne, som dem der ved bedst, hvordan enhver opgave skal løses.
Mange tror, at højt begavede personer mangler ydmyghed overfor kolleger og ledelse, at de har ”spidse albuer” og en konkurrerende tilgang til deres arbejdet.
Det er ikke rigtigt. Tværtimod er mange højt begavede personer meget reflekterede og meget opmærksomme på deres egne begrænsninger. Præcis som i dette kendte citat af Albert Einstein: “Jo mere jeg ved, jo mere opdager jeg, hvor meget jeg ikke ved.”
Personer med høj intelligens har en tendens til at undervurdere deres egne evner. De vurderer simpelthen sig selv ud fra en anden målestok, end deres kolleger gør. En undersøgelse fra USA har vist, at studerende typisk vurderer deres eget faglige niveau ved at sammenligne sig med deres medstuderende. Dette gælder dog ikke de højt begavede studerende. De højt begavede studerende vurderer deres faglige niveau op imod al den viden, der findes om det emne, som de studerer. Konsekvensen er, at de højt begavede studerende – påtrods af at de ofte har et højre fagligt niveau – vurderer sig selv lavere, end deres medstuderende vurderer sig selv.
En undersøgelse foretaget af Talents Unlimited og IQ-Rekruttering om sammenhængen mellem høj intelligens og personlighed indikerer, at højt begavede personer er fælles om nogle ganske få personlighedstræk. Et af disse er, at de IKKE har en konkurrerende tilgang til deres arbejdsrelationer. De højt begavede medarbejdere og ledere interesserer sig simpelthen ikke for at sammenligne sig selv med deres kolleger.
Undersøgelsen viser desuden, at højt begavede personer er karakteriserede ved, at de ofte scorer højt på ansvarlighed, og at de har en meget høj troværdighed. Deres engagement er ikke centreret om deres egen person og om personlig promovering men er bundet i at gøre en forskel for andre og i at løse opgaven så godt som muligt.
Det er svært at pege på, hvorfor denne myte opstår. Måske fordi Janteloven implicit forudsætter, at en person helt naturligt vil ønske at fremhæve sig selv over andre, hvis de har muligheden.
Måske spiller Dunning-Kruger-effekten også ind på myten. Dunning-Kruger-effekten beskriver, hvordan man kan have en tendens til at overvurdere egne evner og tro, at man er mere kompetent, end man faktisk er. Dog med den undtagelse, at personer med den største viden og de stærkeste kompetencer omvendt har en tendens til at undervurdere egne evner og tro, at de er mindre kompetente, end de faktisk er. Måske er de personer, som fremstår selvglade og har ”spidse albuer” slet ikke de højt begavede medarbejdere og ledere, men snarere nogle fremtrædende faglige profiler med konkurrerende og anerkendelsessøgende personligheder.
MYTE 4: Generalister har ikke høj intelligens – høj intelligens findes kun blandt specialister
Mange tror, at høj intelligens handler om at være meget skarp til noget meget specifikt – at være specialist.
Mange tror som konsekvens af dette, at generalister ikke har en høj intelligens – og at høj intelligens ikke er relevant i generalisternes arbejdsopgaver.
Det er ikke rigtigt. Denne myte er skyld i, at mange arbejdspladser overser og går glip af stærke kompetencer i de stillinger, som er helt essentielle for at binde forretningen, organisationen og specialerne sammen.
Højt begavede specialister har ofte en dybdegående viden om deres fagområde. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.
Højt begavede generalister har ofte en stor metodisk værktøjskasse og en bred vifte af viden, som går på tværs af forskellige fag. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.
Ja, du læste rigtigt. Den højt begavede specialist og den højt begavede generalist har grundlæggende de samme kognitive kompetencer. Kompetencer som er essentielle både i specialist-stillinger og i generalist-stillinger. Forskellen ligger i hvilken faglig retning de vælger for deres arbejdsliv – baseret på deres personlige og faglige interesser og præferencer.
Hvorfor opstår myten? Mange tror, at personer med en høj intelligens er karakteriserede ved, at de er ”kloge”. Den danske ordbog definerer det at være klog, som at have en stor viden og forstå at bruge denne viden fornuftigt. Specialisters store viden er som regel meget konkret, iøjnefaldende og identificerbar. Generalisternes store viden kan derimod, set udefra, forekomme mere processuel, personbåret, diffus og uidentificerbar.
Specialister er typisk succesfulde på en måde, hvor andre let kan identificere deres resultater. Generalister derimod er ofte mest succesfulde i deres job, når de på en næsten ubemærket måde formår at hjælpe andre til at skabe synlige resultater.
MYTE 5: Vi er alle gode til noget. Nogle personer har en høj IQ, mens andre har deres styrker indenfor andre discipliner.
Mange tror, at høj intelligens er én blandt mange sidestillede kompetencer, at nogle har en høj IQ, mens andre er gode til sprog, kunst, håndværk, sport osv.
Mange tror, at IQ handler om én bestemt type af intelligens, og at der findes i alt 7 forskellige former for intelligens.
Det er ikke rigtigt. Intelligens er meget mere grundlæggende. Intelligens er ikke blot én af mange søjler i vores samlede ”kompetence-hus”. Intelligens er det fundament, som alle “kompetence-søjlerne” står på. Intelligens er så grundlæggende, at det slet ikke giver mening at tale om forskellige former for intelligens:
”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).
Den kognitive evne, som personer med høj intelligens besidder, vil naturligvis blive anvendt og komme til udtryk på meget forskellige måder fra person til person, f.eks. igennem naturvidenskab, sprog, kunst, håndværk, sport osv.
Vi er alle er gode til noget forskelligt, men der er en forskel på, hvor avancerede vi er (eller kan blive). Intelligensen afgør, hvor stærk en person kan blive indenfor et felt, og hvor hurtigt personen kan lære nyt. Intelligensen afgør ikke, hvad personen bliver god til. Dette afgøres af en hel række af andre faktorer som f.eks. motivation, undervisning, opdragelse, eventuelle indlæringsvanskeligheder mm.
Hvis en person med en høj intelligens og en person med en gennemsnitlig intelligens skal lære det samme, indenfor et område hvor de i udgangspunktet er på helt samme niveau, så vil personen med en høj intelligens lære markant hurtigere end personen med en gennemsnitlig intelligens. Personen med høj intelligens vil også være i stand til at lære mere avanceret stof og vil have lettere ved at omsætte det lærte til handling.
Dette gælder på tværs af alle områder, hvor det er hjernen (og ikke personens fysik), der er afgørende for præstationen.
Hvorfor opstår myten? Lighedsprincippet har dybe rødder i den danske samfundsmodel og i de danske værdier. Det udfordrer hele vores grundlæggende samfundsopfattelse at forholde os til, at vi er forskellige.
Mange danskere, f.eks. mange pædagoger og lærere, har på deres studier stiftet bekendtskab med begrebet intelligens igennem Howard Gardners teori om de 7 intelligenser. Gardners teori har dog været genstand for en del kritik, og han har efterfølgende medgivet: “Jeg er enig i, at mit arbejde er bedre beskrevet som en teori om multiple kompetencer end som en teori om multiple intelligenser…” (kilde: The Chronicle of Higher Education, 02-2006).
