Højt begavede specialister har ofte en dybdegående viden om deres fagområde. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.
Højt begavede generalister har ofte en stor metodisk værktøjskasse og en bred vifte af viden, som går på tværs af forskellige fag. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.
Ja, du læste rigtigt. Den højt begavede specialist og den højt begavede generalist har grundlæggende de samme kognitive kompetencer. Kompetencer som er essentielle både i specialist-stillinger og i generalist-stillinger. Forskellen ligger i hvilken faglig retning de vælger for deres arbejdsliv – baseret på deres personlige og faglige interesser og præferencer.